DEN DANSKE BROBYGGERÅND

»BROER ER VORES TIDS KATEDRALER«

Dissing+Weitling står bag nogle af de største bro-hits overhoved. Det er en tegnestue, der tog over efter Arne Jacobsen, og blev verdensberømte som arkitekter på Storebæltsbroen. Jesper Henriksen, partner og arkitekt, giver indblik i deres nuværende projekter. 

Billede copyright Dissing+Weitling

Billede copyright Dissing+Weitling

»At arbejde med broer som arkitekt er at arbejde i meget eksplosive etaper. Arbejdsflowet er helt anderledes end på for eksempel bygninger, hvor du typisk har et eller to projekter.«

Jesper Henriksen
Partner i Dissing+Weitling

»Vi er heldige altid at have nogle ret vilde projekter i gang, synes jeg. Udfordrende og betydningsfulde. At arbejde med broer som arkitekt er at arbejde i meget eksplosive etaper. Arbejdsflowet er helt anderledes end på for eksempel bygninger, hvor du typisk har et eller to projekter. Når du tegner broer, har du mange projekter i gang – i vores afdeling har vi vel en 15-20 i gang. De kan så ligge stille og slumre, men pludselig går det hele løs. Det gør det både sjovt og motiverende.

Vi har arbejdet i Kina længe – der sker enormt meget. I øjeblikket sidder vi for eksempel med Lion Ocean Link, der bliver verdens længste hængebro, med et spænd på hele 2300 meter. Det bliver en gigantisk konstruktion med 16 vejbaner, der skal øge sammenhængskraften og føre trafikken mere hensigtsmæssigt gennem området.

Billede copyright Dissing+Weitling

Billede copyright Dissing+Weitling

I den anden ende af spektret arbejder vi på en bro i Brisbane i Australien, der hedder Kangaroo Point. Det er en bro, der skal fungere som en forlængelse af de byrum, der er på hver side af floden – og give folk lyst til at mødes ude på broen. Broen skal blive et sted, man gerne vil opholde sig. 

De to broer repræsenterer to forskellige tilgange til samme objekt. På verdens længste hængebro skal du arbejde med nogle meget store konstruktioner, du skal designe nogle vanvittigt lange spænd – og du skal tage hensyn til det omkringliggende landskab. På broen i Australien skal du sætte den enkelte bruger helt i centrum og skabe noget, der giver dem lyst til at opholde sig på broen. Det giver to meget forskellige broer, fordi formålene er så forskellige. 

Brisbane view web 1.jpg
Billede copyright Dissing+Weitling

Billede copyright Dissing+Weitling

Samtidig starter vi op på nogle projekter i Norge, hvor vi skal tegne nogle meget store flydebroer. Det vand, de skal krydse, er så dybt, at du umuligt kan få noget ned på bunden. Så arbejder man i stedet med nogle kæmpe pontoner, der flyder på vandet, og bygger en bro på dem. Broen kommer så til at ligge et stort bueslag, som man spænder godt fast, så den ligger som en flitsbue over vandet. Det er meget imponerende, at man kan få en motorvej til at ligge og flyde på vandet, uden at det hele blæser fra hinanden og skvulper rundt på bølgerne.