DEN DANSKE BROBYGGERÅND

MØD JESPER WARSCHOW SØRENSEN – MANDEN MED DE MANGE BROREKORDER

Jesper arbejder lige nu på den bro, der kommer til stjæle rekorden som verdens længste hængebro med sit spænd på 2300 meter. I skuffen har han og COWI dog designet på én, der er 1000 meter længere og som måske en dag også bliver realiseret. Manden med brorekorderne fremhæver særligt én ting, der gør Danmark til verdens vildeste brobyggere.

»I Danmark værdsætter vi det simple, og er gode til at tænke ud af boksen frem for at indarbejde mange unødige elementer. Vi forstår kunsten at optimere. Set udefra er broer egentlig ret "simple". Du kan forklare broer til en femårig, på en måde så de vil kunne forstå det: Det er noget, der får dig over på den anden side. Sværere er det ikke. Og så alligevel. 

»I Danmark er vi gode til at forstå og anerkende, at næsten intet af det, vi laver, er resultatet af den enkelt persons præstationer. Det er hele holdets præstation. […] Det er unikt.«

Jesper Warschow Sørensen
Partner i Dissing+Weitling

For selve det at bygge en bro, er noget af det mest komplicerede, der findes indenfor byggeri. Og det er her, vi kan noget særligt i Danmark: Samarbejde. Der er altid mange hundrede, hvis ikke tusinde, mennesker med til at bygge en stor bro. Samarbejde er altafgørende. 

I Danmark er vi gode til at forstå og anerkende, at næsten intet af det, vi laver, er resultatet af den enkelt persons præstationer. Det er hele holdets præstation. Arkitekter, entreprenører, håndværkere og ingeniører har generelt et vanvittigt godt samarbejde i Danmark. Det er unikt. Vi har ligeledes en forståelse for hvad kunderne vil have – og vi formår at give dem præcis det. Vi har ikke problemer – vi har udfordringer. Og dem løser vi i fællesskab.

Det kan vi, fordi vi – måske modsat mange andre folkefærd – er virkelig gode til at anerkende, hvis der er noget, vi ikke ved. I mange andre lande bruger en person måske timevis, dagevis eller endda ugevis på at regne på og forstå et teknisk problem, hvor vi i stedet drøfter det med en kollega, hvis vi ikke lige kan knække koden selv. Det tror jeg er en meget vigtig forskel. Det betyder, at vi lærer hurtigere og vi fordeler viden effektivt imellem os. Det er på den måde vi udvikler os og forbliver i front i den her branche.

Vi kender vores egne begrænsninger, med andre ord. For der er næsten altid nogen, der ved det, vi ikke selv ved. Og det skal man anerkende og lære af. Især hvis man skal være en formidabel brobygger.«