PARTNERE
Bag Verdens Vildeste Brobyggere står en række af landets vildeste virksomheder, fagforeninger, brancheforeninger, organisationer og uddannelser – mød dem her!
udvikler bolig- og erhvervsejendomme med fokus på København og de større byer. NPVs projekter spænder fra ambitiøs byudvikling og kreativ konvertering af historiske bygninger til udvikling af bolig-og erhvervsejendomme og shoppingdestinationer. Projekter som Engholmene, Trekantsgrunden/Sydhavnsgade og Amager Strand – alle i København – samt BIG Shopping i Herlev kan fremhæves.
”Implementeringen af bæredygtige løsninger i byggeriet, som kan gøre fremtidens byggeri grønt og miljørigtigt, afhænger helt af, at byggeriet fortsat får tilført nye kompetente og veluddannede medarbejdere, der evner at bygge bro over det gap, der er mellem nutidens og fremtidens standarder for byggeri”
Jens Schauman
Adm. direktør · CEO, NPV A/S
”I COWI banker vores hjerter for de tekniske fag og de store broprojekter. Vi er stolte over at have projekteret en række af verdens højeste og længste broer i tæt samarbejde med vores kunder og på tværs af mange fagligheder. Det er en stor ære at bidrage til at mindske rejsetiden og styrke sammenhængskraften både i Danmark og mange andre steder i verden”
Henrik Winther
Executive Vice President for COWI i Danmark
er en nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed, der arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden. Siden grundlæggelsen i 1930 har COWI deltaget i flere end 50.000 projekter i 175 lande inklusive rådgivning ved opførelsen af Storebæltsforbindelsen og Københavns Metro.
”Vi elsker broer og vil gerne hylde alle de fagligheder, der er med til at bygge broer, ikke mindst når det gælder håndværkerfagene, som er en vigtig medspiller for ingeniører og arkitekter i arbejdet med at få broerne ført ud i livet. Vi ser et partnerskab med Verdens Vildeste Brobyggere som en god mulighed for at fejre Danmarks stærke position som bronation og sætte fokus på erhvervsuddannelsernes store bidrag”
Henning Peer Jensen
Markedsdirektør for broer, Rambøll Danmark
”Når man designer en bro, skal æstetik, funktion og konstruktion gå op i en højere enhed. Som et storskala designobjekt kan en bro være definerende for folks hverdag og muligheder, samt forbinde mennesker, kulturer, samfund og lande”
Anna Schepper
Arkitekt hos Dissing+Weitling
er et dansk arkitektfirma, der er grundlagt i 1971 af arkitekterne Hans Dissing og Otto Weitling. Tegnestuen, der er kendt for sin nordiske og minimalistiske æstetik, er en videreførelse af Arne Jacobsens tegnestue. Står bl.a. bag Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns nye cykelbro, Cykelslangen og har netop vundet en konkurrence i at bygge Kinas største hængebro.
er en danskejet, landsdækkende bygge- og anlægsentreprenør, som bygger broer, bydele, havne, hoteller, P-huse og populære byrum i stål, beton og træ. Desuden renoverer og vedligeholder CG Jensen Danmarks havne og broer – og beskæftiger 600 medarbejdere, fordelt på Sjælland, Fyn og i Jylland.
”Det er dejligt, at der er så mange unge, der har fået øjnene op for karrieremulighederne i bygge- og anlægsbranchen, for det er et rigtig godt sted at arbejde, hvor man i et godt og stolt fællesskab kan være med til at bygge rammerne for fremtidens Danmark”
Michael S. Larsen
Adm. direktør i CG Jensen A/S
”Broer mindsker ikke bare transporttid, men skaber også større forståelse og integration. Afstande opfattes mindre, dialog opstår, og vi er pludselig ikke så langt væk fra hinanden. Handel bliver lettere, transportomkostninger mindskes, og virksomhederne får lettere ved at etablere sig. Det skaber vækst og nye arbejdspladser. Derfor er det så vigtigt, at vi får vist, hvad anlægsbranchen kan, og hvad du kan skabe med en erhvervsuddannelse inden for anlægsbranchen”
Henrik Friis
Chef for Dansk Infrastruktur
er en branchesammenslutning af en række sektioner og interessegrupper i DI Dansk Byggeri, der alle har aktiviteter inden for anlægs- og infrastrukturområdet. Dansk Infrastruktur varetager branchens overordnede og fælles interesser med fokus på den erhvervspolitiske indsats.
er en fagforening for danske lønmodtagere, der arbejder med håndværk, teknik, mekanik og it, og har over 105.000 medlemmer. Dansk Metal arbejder for at sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsvilkår ved bla. rådgivning, jobformidling og overenskomstforhandlinger. Derudover indgår de politiske samarbejder både i Danmark og via en række internationale faglige organisationer.
”I Dansk Metal støtter vi Verdens Vildeste Brobyggere, fordi vi gerne vil sætte fokus på alle de fede, spændende og gode erhvervsuddannelser – og ikke mindst hvilke mange muligheder man har med en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne er mulighedernes uddannelse, og det skal flere have øjnene op for”
Kasper Palm
Forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for uddannelse
er et branchefællesskab for 5.700 virksomheder, som beskæftiger 73.000 medarbejdere inden for byggeri-, anlæg- og byggeindustrien. De arbejder bl.a. for at fremme branchens og medlemmernes erhvervs- og arbejdsgiverpolitiske interesser. Derudover indgår de som medlemmer i forskellige råd, nævn og udvalg for at påvirke branchens konkrete vilkår.
”Træsektionen synes, at Verdens Vildeste Brobyggere er et super initiativ, som viser, hvad erhvervsuddannelserne er og kan for hele Danmarks befolkning. Vi stiller med Tømrerlandsholdet til konkurrencen og glæder os til at vise, hvad vores dygtige lærlinge kan med vores spændende fag og håndværk”
Jesper Salling Nielsen
Chef for Træsektionen, DI Dansk Byggeri
”En bro er et meget konkret og anvendeligt bevis på, hvor meget man kan udrette med et svendebrev i hånden. Derfor støtter 3F Byggegruppen projektet Verdens Vildeste Brobyggere. For vi er meget optagede af, at vi skal få flere unge til at få blik for de mange muligheder, der ligger i håndværksfagene. Og et projekt som det her vil kunne være med til at skabe fokus på, hvor kreativ og stærk en faglig uddannelse er. Jeg er selv tømreruddannet og kan huske den stolthed og glæde det er, når man er med til at bygge noget, som andre mennesker får glæde af. Det at skabe noget med sine hænder – det giver mening!”
Claus von Elling
Gruppeformand for 3F Byggegruppen
er en afdeling af 3F fagforbund, der dækker alle 57.577 medlemmer på landets byggepladser. Medlemmerne har beskæftigelse i alt fra jord- og betonarbejde til glarmesterarbejde.
udvikler undervisningsforløb, som styrker børn og unges demokratiske dannelse gennem landskabsarkitektfaglige projekter. Der er i projekterne fokus på håndværk, natur, byens rum, fællesskab, design og demokratiske processer. BY RUM SKOLE arbejder bl.a. sammen med fritidshjem, skoler, klubber, lokaludvalg, kulturinstitutioner og aktører.
”BY RUM SKOLE udbreder viden om det bebyggede miljø til børn og unge, og vi er derfor glade for at deltage i samarbejdet om Verdens Vildeste Brobyggere. Her får vi mulighed for at undervise i de mange fagligheder og kompetencer, som kræves, når der bygges broer. I Danmark har vi en stolt tradition for at bygge broer, hvorfor det er vigtigt at formidle denne ædle kunst til børn og unge – fra arkitektens første tegninger, til ingeniørens beregninger og slutteligt håndværkernes udførelse”
Martin Hedevang Andersen
direktør og projektudvikler hos BY RUM SKOLE
”Danske Erhvervsskoler og Gymnasier er gået ind i Verdens Vildeste Brobyggere, fordi projektet på en fin måde illustrerer, at de mange forskellige erhvervsuddannelser alle spiller ind i samfundets funktioner og udvikling. Vi mangler flere, som ser de mange spændende muligheder for at sætte varige aftryk på samfundet gennem en erhvervsuddannelse, og broen kan i denne sammenhæng symbolisere erhvervsuddannelserne, som forbinder folkeskolen med erhvervslivet”
Lars Kunov
Direktør hos Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
repræsenterer de danske erhvervsrettede uddannelser og arbejder mod at skabe de bedste forhold for uddannelserne, uanset skoletype og placering. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier arbejder bl.a. for at få reformeret tilskudssystemet og tiltrække elever til erhvervsuddannelserne.
er et fælles sekretariat for uddannelserne inden for bygge- og anlægsområdet. Sekretariatet arbejder for at opnå bedre kvalitet i uddannelserne inden for hele bygge- og anlægsområdet, synlighed på det uddannelsespolitiske område, øget brug af uddannelserne og styrkelse af forholdet til skoler og politikere.
”Verdens Vildeste Brobyggere trækker dem, der bygger broerne frem i lyset, nemlig bygnings- og anlægsstruktørerne. Det kan vi hos Byggeriets Uddannelser selvfølgelig kun bakke op om, og derfor er vi en del af den nye brobygningskonkurrence”
John Hvass
Uddannelseskonsulent, Byggeriets Uddannelser
”Vi støtter Verdens Vildeste Brobyggere, fordi vi gerne vil bakke op om nye spændende projekter, der sætter fokus på værdien af faglært arbejde. Verdens Vildeste Brobyggere fortæller historien om de mange forskellige fagligheder, der skal til for at bygge en bro, på en ny og kreativ måde”
Søren Heisel
Formand for SkillsDenmark
er en nonprofit organisation, som blev grundlagt af fem faglige udvalg i 1997, og består i dag af 28 faglige udvalg og mere end 50 erhvervs-, SOSU og landbrugsskoler. Siden 2011 har SkillsDenmark afholdt DM i Skills, et Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne, hvor ca. 300 unge fra erhvervsuddannelserne konkurrerer i deres respektive fag. DM i Skills eksponerer erhvervsuddannelserne på en positiv måde ved at vise de dygtigste elever frem, og derved inspirere flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse.
udvikler fremtidssikre uddannelser og bidrager dermed til udviklingen af transportbranchen og dens medarbejdere. Nogle af TURs primære fokusområder er bl.a. bæredygtig transport, synlighed, digital læring og kompetencer på arbejdsmarkedet, jobmobilitet samt at skabe flere praktikpladser.
”Verdens Vildeste Brobyggere er med til vise, at mange fagligheder skal samarbejde for at bygge noget så storslået som en bro. Ofte er transportbranchen den usynlige spiller, som er nøglen til, at alle materialer er på rette sted, på rette tid – hvad enten det skal transporteres ad veje eller hejses op med en kran. Vi glæder os over at kunne bidrage til konkurrencen og vise, hvordan man med en transportuddannelse er med til at tage styringen”
Kim Poder
Formand i Transporterhvervets Uddannelser (TUR)
”Installationsbranchen og industrivirksomhederne er helt afhængige af, at der uddannes nok faglærte. Derfor er der brug for alle gode initiativer, der viser de unge, at fx en elektrikeruddannelse giver mulighed for at arbejde med mange forskellige ting, og hverken bygninger eller broer fungerer, hvis ikke elektrikeren har været forbi og sikre lys, netværk, alarm, overvågning, styring m.v. Vi har brug for, at flere dygtige unge aktivt tilvælger en erhvervsuddannelse”
Tina Voldby
Underdirektør TEKNIQ Arbejdsgiverne
er den tredje største arbejdsgiverorganisation i Danmark og har 4.100 medlemsvirksomheder inden for el, vvs og industri. Virksomhederne beskæftiger sig med alt fra el, vand, varme, intelligent bygningsautomatik, grønne energiløsninger, indeklima, automatisering, robotteknologi, industriproduktion til stålkonstruktioner. Medlemsvirksomhederne løfter et stort uddannelsesansvar ved at uddanne fremtidens faglærte, de uddanner alle elektrikerlærlinge, vvs-energilærlinge samt mange industriteknikere, klejnsmede og skibsmontører.
samler alt på det el-tekniske område – både industri, installation og byggeri. Vi er fagforening og fagets forening. Dansk El-Forbund er med i udviklingen af elektrikeruddannelsen, en af Danmarks mest attraktive erhvervsuddannelser og med til at sikre relevante efter- og videreuddannelsesmuligheder til gavn for den enkelte elektriker og faget. Dansk El-Forbund bistår også medlemmerne omkring arbejdsmiljø og faglige forhold og har tegnet en lang række overenskomster.
”Elektrikere installerer de nyeste og mest grønne lysinstallationer og de smarteste styringer. Det handler om de mennesker, der får elinstallationer og styring af el til at virke”
Benny Yssing
Næstformand i Dansk El-Forbund
“Lærlinge og elever er fuldstændig uundværlige i overleveringen af vores fag, erfaringer og stolthed til de næste generationer af dygtige faglærte. DI Lærepladsfællesskabet støtter Verdens Vildeste Brobyggere, fordi projektet viser et stærkt fagligt fællesskab frem og skaber fremragende fortællinger om uddannelser, karriereveje og arbejdsglæde, som kan inspirere mange unge til en fremtid i branchen.”
Louise Pihl
Underdirektør i DI
er Danmarks største fællesskab for virksomheder, der uddanner lærlinge og elever. I fællesskabet får virksomheder viden, netværk og værktøjer til at uddanne og rekruttere lærlinge og elever.
er en bredt sammensat forening, som repræsenterer en bred vifte af virksomheder fra både fremstillings-, service-, elektronik-, it- og tele- og rådgivningsindustrien. IAD favner nogle af Danmarks største virksomheder og nogle af de mindste. Mangfoldighed og samhørighed er en vigtig del af fundamentet. IAD er tæt forbundet med Kjøbenhavns Smedelaug (KSL), som har eksisteret i mere end 500 år.
“Høj faglig kunnen, fællesskab og respektfuldt samarbejde på tværs af fag er afgørende for succes. Det er kompetencer, som er afgørende for, at danske virksomheder kan klare sig – både i Danmark og internationalt. Projektet Verdens Vildeste Brobyggere gør dette tydeligt og viser, hvorfor det er så vigtigt at flere søger ind på de faglige og tekniske uddannelser.”
Susanne Andersen
Sekretariatsleder i IAD/KSL
“Vi har hos Aalborg Portland allerede cement med 30% lavere CO2-aftryk som standardprodukt. Den kalder vi FutureCEM – fremtidens cement – og den skal selvfølgelig bruges af Verdens Vildeste Brobyggere. Fremover kommer vi til at have flere mere bæredygtige cementtyper i sortimentet. Nu handler det om, at få den nye cement brugt i praksis – blandt andet i broer, hvor man dog skal være opmærksom på den konkrete anvendelse og den ydre påvirkning, så man sikrer lang levetid og høj holdbarhed.”
Brian Dürr
Salgsdirektør hos Aalborg Portland
“Fremtidens broer bliver mere bæredygtige, hvis man bruger CO2-reduceret beton og smartere konstruktioner. Men det handler også om den gode udførsel, så betonbroerne bliver bygget bedst muligt og kan holde så lang tid som muligt. Derfor er vi glade hos Unicon for at levere CO2-reduceret beton til Verdens Vildeste Brobyggere, så vores infrastruktur får et mindre CO2-aftryk.”
Peter Krogh
Salgsdirektør hos Unicon
“Dygtige faglærte medarbejdere er en nødvendighed for den fortsatte udvikling af elbranchen og derfor støtter Vanpee projektet Verdens Vildeste Brobyggere. Derudover ser vi det som en mulighed for at vise, hvordan man kan revitalisere broer og arkitektur med fantastisk dynamisk LED-belysning og intelligent lysstyring. Innovativ brobelysning kan tiltrække besøgende, drive økonomisk udvikling, skabe borgerlig stolthed, øge sikkerheden og reducere energiforbruget.”
Ken Røgen
Administrerende direktør, Vanpee
er leverandør af lysstyring og elmateriel. Den absolutte kerne i vores forretning er at kunne levere et varieret, komplet og innovativt udvalg af kvalitetsprodukter og systemer. Herunder en række ydelser som fx rådgivning, undervisning, projektering og programmering. Gennem samarbejdet med nogle af Europas dygtigste leverandører kan vi tilbyde en bred palette af kvalitetsprodukter.
“Det er et spændende projekt om at lære, om at samarbejde og om at bygge bro – I vores branche er det utrolig vigtigt at sætte kompetencerne i spil og samarbejde på tværs af de forskellige fag – Det vil vi gerne støtte op om #Sammen er vi stærkere.”
Anna Cecilie Lysbo
Direktør Marketing og ekstern kommunikation (CMO), GSV
“Vi mener, det er vigtigt, at man som virksomhed er med til at løfte det fælles ansvar, som det er at sikre fremtidens arbejdskraft. For det skaber værdi for både det enkelte menneske, den enkelte virksomhed og for samfundet. Derfor støtter vi Verdens Vildeste Brobyggere.”
Jeanette Schmidt
Kommunikationsansvarlig, CP ApS
er blandt de markedsledende inden for byggepladsindretning og udlejning af kontor- og mandskabsmoduler, containere, entreprenørmateriel, lifte og pavilloner.