DE DANSKE IKONER

SÅDAN BLEV CYKELSLANGEN TIL

Bum. Pludselig står der en ny bro et sted i København. Byen er blevet rigere. Men hvordan bliver et ikon til? Kom med i maskinrummet bag Københavns nye vartegn, Cykelslangen. Anna Schepper, arkitekt hos Dissing+Weitling, fortæller om tilblivelsen.

»En bro er en forbindelse over noget, du ikke kan komme henover. I det her tilfælde var det Københavns Kommune, der ville gøre det nemmere at komme fra A til B ved Fisketorvet i København. 

Det var en meget krævende udfordring. Broen skal bære dig fra seks meters højde over kajen til to meter over vandet – eller det, vi kalder fra kote otte til kote to. Du skal ned gennem højden på cykel, men det må ikke gå for stærkt. I starten var idéen derfor en meget lille rampe til at komme ned på terræn.

Når man arbejder på sådan et projekt, er man et hold, som arbejder sammen. Ofte en ung juniorarkitekt, et par mere erfarne arkitekter og en Director of Bridges. Vores Director of Bridges hedder Poul Ove Jensen. Han blev i sin tid ansat af Arne Jacobsen og som partner hos Dissing+Weitling var projektansvarlig for hele Storebæltsbroen. Han var også med til at designe Bryggebroen for nogle år siden og ville gerne have, at Cykelslangen endte foran Bryggebroen, så man nemt og hurtigt komme dertil fra Dybbølsbro. 

Det var slet ikke en del af det projekt, Københavns Kommune havde udformet. Men når Poul Ove Jensen siger, at en bro skal starte dér og slutte dér, så lytter man. Så holdet og jeg – juniorarkitekten – tegnede en masse forskellige løsninger til Københavns Kommune. Grundlæggende lagde vi en lang rampe ind ved siden af den lille rampe, de havde forestillet sig, og sagde: »Man kunne jo også gøre sådan her.«

Vi kaldte det løsning D. På det tidspunkt var det en meget stor ændring af projektet, som det oprindeligt var blevet forestillet. Rampen blev 1,5 gange længere men også meget fladere og mere cykelvenlig. Og så skal man ud og finde nogle flere penge.

Københavns Kommune synes vores nye løsning var interessant. Men på det tidspunkt turde vi ikke gøre andet end at tegne broen meget lige i udformningen, så vi vidste, at vi kunne holde os inden for budgettet. F.eks. er søjler i vandet enormt dyre. Derfor lavede vi et design med en lang række søjler i en lige linje langs kajen.

»Broen skal bære dig fra seks meters højde over kajen til to meter over vandet – eller det, vi kalder fra kote otte til kote to. Du skal ned gennem højden på cykel, men det må ikke gå for stærkt.«

Anna Schepper
Arkitekt hos Dissing+Weitling

Københavns Kommune var modig og kunne bedre lide den, vi kaldte løsning D. Og så gik vi i gang med at forme videre. Når man laver noget meget buet og slynget, så kræver det helt vildt meget arbejde. Du skal bruge noget, der hedder parametrisk design, hvor du hele tiden kan ændre på radierne og optimere antallet af søjler i vandet.

Som ung arkitekt turde jeg meget dér. Vi ville lave verdens bedste bro. Så vi begyndte at forme det her meget buede forløb, som Cykelslangen har i dag, og vi begyndte at arbejde med hvilke udsyn, der er over byen fra de forskellige punkter på broen. Der er nogle af de smukkeste udsigtspunkter over København. Sådan endte vi med den udformning, Cykelslangen har i dag. 

Vi kaldte den D2 og sneg den med som en løsning til en præsentation for Københavns Kommune. De sagde, at løsningen måske netop var det, der kunne gøre København til verdens bedste cykelby. Så de gik med løsning D2. 

Hvis man cykler en tur i København og kører over Cykelslangen, så optimerer den ens blik over byen. Man svæver gennem området. Broen flyver i luften – broen svæver også. Der er ikke noget under dig, hvor der er fast grund. Det er en helt unik oplevelse, du ikke kan få andre steder i København.«