VERDENS
NÆST VILDESTE BROBYGGERE
Har du en brobygger gemt i maven? Kan du forvandle 55 gifler til et mini-mesterværk a la Storebæltsbroen? Kan du skabe et arkitektonisk bro-vidunder med 200 ispinde, en stak gamle bøger eller pap?
Så er det dig, vi leder efter i Verdens Næstvildeste Brobyggere!
Tilmeld dig her
Hvert team skal tilmelde sig konkurrencen senest onsdag den 15. maj. Send en mail til maja@brobyggere.dk med overskriften “Vi vil bygge bro!”. Mailen skal indeholde navnene på medlemmerne i teamet. Broen behøver ikke være hverken begyndt eller færdig ved tilmeldingen.
I teams á 2-4 personer skal du anvende din kreativitet og tekniske færdigheder til at designe og konstruere en miniaturebro, der kan laves i alt fra browniedej til grankogler.
For at være med i konkurrencen, skal miniature-broen leve op til følgende krav:
Dimensioner: Minimum: 15 cm i længden. Max: 100 i længden.
Materialer: Der er ingen begrænsninger på materialerne - alt fra kagedej til stål er tilladt. Anderledes og genbrugte materialer vil vægte positivt i bedømmelsen.
Styrke: Broen skal som minimum kunne holde til vægten af en kartoffel (NB: Gør det klart for børnene på forhånd, at broen kan risikere at gå i stykker, når vi tester dette)
Bro-udstilling og kåring
For at blive taget i betragtning til at vinde, skal miniature-broen udstilles til eventet Verdens Vildeste Brobyggere. Det finder sted ved Fuglsang Sø, Fuglsang Allé 1 i Herning den 31. maj 2024 fra klokken 10:00-19:30. Her skal broen stå klar senest kl. 12:00.
Til eventet vil tre hold unge lærlinge konkurrere om at live-bygge 11 meter lange broer på tid for at blive Verdens Vildeste Brobyggere. Det bliver en oplevelsesrig dag med koncerter, influencerbattle, food trucks, workshops og sjove aktiviteter – og klokken 17.00 kårer vi for første gang nogensinde også Verdens Næstvildeste Bobyggere!
Drop-off af broer 30.05. fra 15-17
Har man ikke mulighed for at medbringe sin miniature-bro på dagen, er der mulighed for drop-off dagen inden den 30. maj mellem klokken 15:00 og 17:00.
Varighed
Deltagerne må bruge al den tid, de vil, fra opgaven stilles, og indtil Verdens Vildeste Brobygger-eventet finder sted den 31. maj.
Dommerpanel og kåring
Den 31. maj vil et dommerpanel vurdere alle broerne baseret på funktionalitet, design og opfindsomhed.
Dommerpanelet består af skuespiller og broentusiast Jesper Ole Feit Andersen, YouTuber og opfinder Johannes Matzen og to eksperter fra to eksperter fra Verdens Vildeste Brobyggeres dommerpanel.
Klokken 17:00 på dagen for VVB-eventet kårer dommerne en vinder af hovedpræmien og uddeler desuden to bonuspræmier.
Bedømmelseskriterier for hovedpræmien
Dommerpanelet vurderer broerne ud fra to kriterier:
Er broen flot og kreativ? (Er broen smuk, vild eller opfindsom? Skiller den sig ud fra alle de andre? Har den innovative former, funktioner eller materialer?)
Hvor godt ville broen fungere i virkeligheden? (Hvordan ville broen teoretisk set klare sig som bro, hvis man byggede den i real-size? Og hvor meget vægt ville den kunne bære?)
Præmier
Hovedpræmie
Konkurrencens hovedpræmie er en tur i WOW PARK for hele holdet.
Bonuspræmie: Den meste kreative bro
Der udloddes en bonuspræmie til konkurrencens mest kreative bro. Det kan være den som er flottest, vildest eller mest opfindsom. Præmien er gavekort til Normal på 200 kr. per holdmedlem.
Bonuspræmie: Den stærkeste bro
Der udloddes en bonuspræmie til konkurrencens stærkeste bro. På dagen for VVB-eventet testes broernes styrke og stabilitet: Kan broen holde til en karamel? En kartoffel? En dåsesodavand? En kettlebell? Præmien er gavekort til Normal på 200 kr. per holdmedlem.
Se mere om WOW PARK her.
Krav til deltagerne
Deltagerne skal være mellem 10 og 14 år og bo i eller omkring Herning
Deltagerne skal deltage i teams á 2-4 personer
Hvert team skal tilmelde sig konkurrencen senest onsdag den 8. maj
Inspiration til din bro!
Her på siden under broblioteket kan du finde inspiration og fakta om broer i hele verden! For mere viden om broer, kan det anbefales at gennemgå præsentationen “Introduktion til broer” om forskellige typer af broer og bro-rekorder i Danmark og ude i verden (verdens længste, højeste etc). Måske præsentationen kan inspirere dig til, hvad din bro skal bygges af og hvordan den skal se ud!
Tilmeld dig her
Hvert team skal tilmelde sig konkurrencen senest onsdag den 8. maj. Send en mail til maja@brobyggere.dk med overskriften “Vi vil bygge bro!”. Mailen skal indeholde navnene på medlemmerne i teamet. Broen behøver ikke være hverken begyndt eller færdig ved tilmeldingen.