BROREKORDER

VERDENS STØRSTE MURSTENSBRO

I 1845 blev der udskrevet en konkurrence om at tegne en bro, der kunne komme over den berygtede Göltzsch-dal i Tyskland. Præmien var 1000 daler, men ingen af de 81 indsendte bud kunne godkendes af juryen. De kunne ikke klare belastningen fra den togtrafik, broen skulle bære. Det endte med, at formanden for juryen måtte designe broen selv.

Sådan fødtes idéen til Göltzschtalbrücke, der stadig den i dag er verdens største murstensbro. Selv dengang, for snart 180 år siden, var mursten et radikalt valg af byggemateriale. Men manden bag, nemlig Johann Andreas Schubert, var også vild. I en ung alder designede han nogle af verdens første dampskibe. Og kort tid efter kørte han selv det første fungerende damptog i Tyskland – et damptog, han også selv havde designet.

Designet af verdens største murstensbro var, især på den tid, et vanvittigt ambitiøst projekt. Dimensionerne er næsten ikke til at fatte. Broen består af over 26 millioner mursten. Altså, 26,021.000 mursten. De blev produceret eksklusivt til formålet af 20 murstensfabrikker, der lå langs jernbanen, som broen skulle videreføre. Fabrikkerne producerede 50.000 mursten dagligt, i de besynderlige mål 28x15x6,5 cm.

De over 1700 brobyggere, der står bag broen, gik i gang den 31. maj 1846, hvor den første sten blev lagt. Til hver eneste bue i broen – og der er mange, 98 i alt – blev stilladset, dengang bestående af træ, specialfremstillet. Ifølge nogle kilder kræver det 23.000 træstammer, ifølge andre kilder krævede det 230.000 træstammer – altså kun til stilladset. Broen er ren mursten, med nogle få detaljer i granit. Prisen for hele broen blev 2,200.200 daler.

Da broen kun fem år senere stod færdig, i 1851, var det verdens højeste jernbanebro. Det er det ikke længere. Men det er stadig verdens største murstensbro. Og det bliver det efter al sandsynlighed ved med at være. Der er ikke mange, der kunne finde på at bygge en murstensbro i dag.

Göltzschtalbrücke er et sandt mesterværk, med nogle af verdens smukkeste buekonstruktioner. Man bliver blæst bagover af, hvor let og flydende en så tung konstruktion kan se ud. Det er en buebro, der kommer til at blive stående i historiebøgerne, forhåbentlig for evigt.